Hos Your Skin forsøger vi ydmygt at følge Howard Murads vision – vi bestræber os nemlig på, at give jer den bedst mulige oplevelse hver gang I besøger vores skønhedsklinik i Herning, Your Skin. Vores mål er at give ærlig rådgivning, tilbyde forkælelse og vigtigst af alt; skabe resultater.
Som kosmetologer vil vi skabe resultater, uanset om du ønsker at arbejde med akne, pigment, anti-age, rødme eller dehydrering. Du skal både se og føle en synlig forskel efter en ansigtsbehandling. Det gælder selvfølgelig også, hvis du blot ønsker velvære og ekstra glød i huden.
Vi har et bredt udvalg, når det kommer til behandlinger. Med vores voksbehandlinger har du lækker glat hud i mange dage. Vi står også klar til at tage dine negle under kærlig behandling med en flot Gellak behandling. Indenfor hudpleje står vi som kosmetologer også klar til at forkæle med ansigtspleje og har forskellige ansigtsbehandlinger, som vi skræddersyer efter din hud og ønsker.
Trænger dine fødder til forkælelse eller lidt arbejde, kan du trygt sætte dig i stolen hos vores statsautoriserede fodterapeut, der hjælper dig med nedgroede negle, svamp, arvæv samt gigt- og diabetes fødder.
Sammen vil vi skabe de bedste resultater. Derfor får du altid en gratis hudanalyse af en kosmetolog, så vi sikrer, at du får den helt rigtige ansigtsbehandling, med de produkter din hud har brug for. Hvis du ønsker at gøre en ekstra indsats omkring akne eller antiage, vejleder vi også om hvilken kost, der er mest hensigtsmæssig for din hud, samt hvordan du opnår de bedste hjemmeplejerutiner.
Vi står altid klar til at svare på spørgsmål om hudpleje og vejlede dig til at vælge de helt rigtige produkter som din hud vil elske dig for, og guider dig til at få den mest effektive renserutine, så du får mest muligt ud af dine produkter.
Så kig forbi vores skønhedsklinik i Herning for gode råd til din hudpleje, en flot gave, en ansigtsbehandling eller bare for at sige hej.
Vi glæder os til at se dig.